Hvem er jeg?

Jeg er født i 1962 og har boet det meste af mit liv i Rødovre. Der har altid været meget sang og musik i vores hjem og familie. Mine forældre blev skilt, da jeg var lille. Jeg boede på Rødovrevej sammen med min mor og 3 søskende og gik på Tinderhøj Skole i 10 år og var bl.a. grøn spejder i Islev Kirke. Min mor var enlig forsørger, sygehjælper og var med til at åbne plejehjemmet Broparken for mange år siden.

Jeg har en skøn voksen datter, som gik på Islev skole som barn.

Jeg har altid boet i et almennyttigt boligselskab her i byen og kan godt lide at bo sammen med andre mennesker med forskellig baggrund og alder. Jeg hylder beboerdemokratiet og synes, bestyrelserne gør et stort stykke arbejde – helt frivilligt – for at vi alle kan have et godt sted at bo og være.

Jeg bor nu i Sibeliusparken og er super glad for det. Her er søde folk, og vi har fin kunst rundt om i bebyggelsen. Jeg elsker at danse både standard/latin, salsa og freestyle, synge sammen med andre og gå lange ture i den skønne natur.

Jeg har siden 2014 været selvstændig ledelsesrådgiver og proceskonsulent i GLIFBERG PROCESSER.

Derudover er jeg beskikket censor ved Censorkorpset for de erhvervsøkonomiske bachelor-, master og kandidatuddannelser inden for ledelse & organisation.

Mine tidligere ansættelser: 

  • Funktionsleder, Center for Dagtilbud og Skole, Glostrup Kommune.
  • Centerchef, Center for Dagtilbud, Glostrup Kommune.
  • Afdelingsleder, Daginstitutionsafdelingen, Børne- og Kulturforvaltningen, Glostrup Kommune.
  • Ledende udviklingskonsulent, Børne- og Kulturforvaltningen, Glostrup Kommune.
  • Pædagogisk konsulent, Børne- og Ungdomsforvaltningen & Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune.
  • Proceskonsulent, Københavns Kommunes Kursuscenter.
  • Leder, Fritidshjemmet Storegårdsvej, Københavns Kommune.
  • Souschef, Bybjergets Vuggestue, Rødovre Kommune.
  • Pædagog, Fritidshjemmet Horsevænget, Rødovre Kommune.
  • Souschef/børnehaveklasseassistent, SFO Hylden, Albertslund kommune.

Uddannelse: 

  • Cand.pæd. i generel pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitet.
  • Fritidspædagog, Dansk Fritidshjemsseminarium, Rødovre.
  • Stud. Master of Public Governance (MPG), Copenhagen Business School. Gennemført modulerne: Retorik for ledere, Kommunikation og ledelse, Personligt lederskab og coaching, Mentorprogrammer og coaching i organisatorisk kontekst, Paradokser i organisationer, Samtalen som positivt ledelsesredskab, Personligt Udviklingsforløb A+B, Ledelsesfagligt grundforløb.
  • Diplomuddannelsen i ledelse, Professionshøjskolen Metropol.