Så kom med til Birgittes Samtalesalon i Rødovre!
Jeg byder på en kop kaffe/the hjemme hos mig selv i Sibeliusparken. I Samtalesalonen taler vi om, hvordan vi sammen kan gøre Rødovre til en endnu bedre by at bo, leve og arbejde i. Dialog, nysgerrighed og hygge er i fokus, når vi mødes.
Mine forventninger til dig er, at du bidrager med dine idéer og drømme for Rødovre. Du kommer selvfølgelig med den gode omgangstone og bidrager til en rar stemning i mit hjem. Tag evt. dit strikketøj med.
For at kunne deltage skal du være bosiddende i Rødovre, og du behøver ikke stemme på Socialdemokratiet for at dukke op. Der er plads til max. 10 personer hver gang.
Tilmelding er efter først-til-mølle. Send en mail til birgitte.glifberg@rk.dk og skriv at du gerne vil deltage i Birgittes Samtalesalon.
Vi mødes tirsdag den 8.oktober 2024 kl.18:30-20:00.
Bedste hilsner
Birgitte, medlem af Kommunalbestyrelsen i Rødovre Kommune for (A)