
De næste måneder og frem til tirsdag 18.november 2025 vil jeg arbejde benhårdt for, at Socialdemokratiet i Rødovre får et super godt resultat til det kommende kommunalvalg. Jeg håber selvfølgelig også på, at mange borgere vil vise deres tillid til mig og stemme personligt på mig, så jeg bliver genvalgt og kan få lov at fortsætte 4 år mere i Kommunalbestyrelsen. Derfor vil det betyde meget for mig, at du sætter dit kryds ved nr. 8 og stemmer personligt på mig.
Hvis du vil hjælpe mig godt her til valget, så har jeg altid brug for gode mennesker, der deler min valgpjece ud, liker mine opslag på SoMe og bakker op, hvor det er muligt. Ligeså at du henviser andre borgere til min hjemmeside www.birgitteglifberg.dk eller opfordrer dem til at følge mig på min politiske Facebook-side www.facebook.com/B.Glifberg
Sig endelig til hvis du har lyst til at hjælpe mig. Det vil jeg være meget taknemmelig for.
Jeg er altid frisk på at høre, hvad du har på hjertet, eller hvor du synes, der er plads til justeringer eller forbedringer i Rødovre. Husk du altid er velkommen til at henvende dig til mig på gaden, når vi møder hinanden. Du kan også sende en mail til birgitte.glifberg@rk.dk og så vil jeg svare hurtigst muligt.